-
Fødevarehåndbog
- Chapitre 4 : Gibier
-
Chapitre 1 : Viandes
- Glossaire complet de charcuterie : vocabulaire technique classé par ordre alphabétique (Mise à jour 02-2026)
- Glossaire Ultra Technique — Niveau BTM / BM Charcutier-Traiteur (Mise à jour 02-2026)
- GLOSSAIRE ULTRA TECHNIQUE — Niveau BTM / BM Charcutier-Traiteur (Mise à jour 02-2026)
- PRÉCIS COMPLET — Pâtes pour Pâté en Croûte, Croustade & Préparations Assimilées
- Le pâté, le pâté en croûte et les pâtés croûtes
- Précis sur le pâté, le pâté en croûte et les pâtés croûtes
- RÉFÉRENTIEL TECHNIQUE COMPLET – PÂTÉS & PÂTÉS EN CROÛTE
- Guide complet des pâtés : farces, proportions, techniques et sécurité alimentaire
- Farces en charcuterie : techniques, ingrédients, hygiène et spécialités régionales
- CALCULS ÉCONOMIQUES – PÂTÉS EN CROÛTE & TERRINES
- Guide complet des saucisses et saucissons : préparation, hygiène et sécurité alimentaire
- Histoire des Pâtés et des Pastissiers — De l'Antiquité à nos jours
- Chapitre 1 : Viandes
- Chapitre 1 : Viandes
- PRÉCIS DES SCIENCES ET TECHNOLOGIES AGROALIMENTAIRES
- Chapitre 5 : Produits laitiers
- Chapitre 6 : Légumes
- Chapitre 7 : Céréales et panification
-
Chapitre 8 : Épices et plantes aromatiques
- GLOSSAIRE BOULANGER-PÂTISSIER COMPLET A–Z
- GLOSSAIRE BOULANGER-PÂTISSIER COMPLET A–Z
- Calcul de la température de l’eau en boulangerie
- Référentiel Complet — Températures de Pâte en Fin de Pétrissage
- Hygiène, sécurité et risques en boulangerie-pâtisserie : Guide complet pour professionnels et apprentis
- Chapitre 8 : Épices et plantes aromatiques
- Chapitre 9 : Matières grasses
- Chapitre 10 : Sucres et glucides
- Chapitre 11 : Technologies de cuisson
- Chapitre 12 : Stérilisation et conservation
- Chapitre 13 : Produits condimentaires et sauces
- Chapitre 14 : Boissons et fermentations liquides
- Chapitre 15 : Biotechnologies alimentaires
- Chapitre 16 : Microbiologie alimentaire
- Chapitre 17 : Contaminants et risques chimiques
- Chapitre 18 : Analyse physico-chimique et de laboratoire
- Chapitre 19 : Nutrition et formulation
- Chapitre 20 : Analyse sensorielle
- Chapitre 21 : Génie des procédés agroalimentaires
- Chapitre 21 : Génie des procédés agroalimentaires
- Chapitre 22 : Conditionnement et emballage
- Chapitre 22 : Conditionnement et emballage
- Chapitre 23 : Automatisation et industrie 4.0
- Chapitre 24 : Logistique et chaîne d’approvisionnement
- Chapitre 21 : Génie des procédés agroalimentaires
- Chapitre 25 : Traçabilité, qualité et réglementation
- HÅNDBOG OM AGROFØDEVAREVIDENSKAB OG -TEKNOLOGI
- Grundlæggende principper i køkkenet
- Saucer
- Krydderier og smagsgivere
- Tilbehør
- Pasta
- Grøntsager
- Æg
- Krydderier
-
Bageri
- Bases techniques universelles
- Fermentations & Levains
- Céréales & Farines du monde
- Techniques de cuisson
- Boulangerie Française
- Boulangerie Européenne
- Boulangerie Asiatique
- Boulangerie Amériques
- Boulangerie Afrique et Orient
- Viennoiserie & Pâtisserie sèche
- Pains plats & Grillés
- Sans Gluten & Spécialités
- Pains rapides
- Smagene af Frankrig
- Forretter
- Street food
- Burgere
- Bowls
- Passion for kød
- Havsmage
- Pålæg
- Dessert
- Drikkevarer
Forside
Forside
-
- Grundlæggende principper i køkkenet
- Saucer
- Tilbehør
- Æg
- Grøntsager
- Pasta
- Krydderier og smagsgivere
- Krydderier
- Bageri
- Bases techniques universelles
- Fermentations & Levains
- Céréales & Farines du monde
- Techniques de cuisson
- Boulangerie Française
- Boulangerie Européenne
- Boulangerie Asiatique
- Boulangerie Amériques
- Boulangerie Afrique et Orient
- Viennoiserie & Pâtisserie sèche
- Pains plats & Grillés
- Sans Gluten & Spécialités
- Pains rapides
- Smagene af Frankrig
- Forretter
- Street food
- Burgere
- Bowls
- Passion for kød
- Pålæg
- Havsmage
- Dessert
- Drikkevarer
- Grundlæggende principper i køkkenet
New Products
New Products
Frisk pålæg
Saucisson tilhører den store familie af pølser set fra et videnskabeligt og teknologisk perspektiv.
En pølse defineres som en forberedelse af hakket eller formalet kød, krydret og fyldt i en naturlig eller kunstig tarm.
Saucisson passer perfekt til denne definition.
Den vigtigste forskel ligger i konserverings- og forarbejdningsmetoden.
Generelt skelner man mellem tre hovedtyper: friske pølser, kogte pølser og fermenterede pølser.
Friske pølser skal hurtigt spises og er beregnet til at blive kogt.
Kogte pølser gennemgår varmebehandling før forbrug.
Fermenterede pølser, såsom saucisson, gennemgår kontrolleret fermentering.
Denne fermentering forårsages af mælkesyrebakterier, der sænker pH-værdien.
Efter fermentering tørres produktet i flere uger eller måneder.
Tørring reducerer det tilgængelige vand og sikrer holdbarhed.
Saucisson klassificeres derfor som “tørrede fermenterede pølser”.
Produkter som italiensk salami eller spansk chorizo tilhører samme kategori.
Forskellen mellem pølse og saucisson er primært kulturel og sproglig.
I dagligdags fransk refererer “saucisse” til friske eller kogbare produkter.
“Saucisson” henviser til et tørt og modnet produkt.
Fra et videnskabeligt perspektiv er den teknologiske basis dog den samme.
Det er altid en blanding af kød, fedt, salt og krydderier.
Således er saucisson en fermenteret og tørret pølse.
Aktive filtre
-
Traditionel opskrift på Andouillette de Troyes (BGA – Beskyttet Geografisk...
Traditionel opskrift på Andouillette de Troyes (BGA – Beskyttet Geografisk Betegnelse)
Ingredienser (til 10 andouillettes)
-
Svinemave og svinetarme:.
-